Om at få 40 point i et EU-projekt
"Det er ofte her, kæden ryger af", lyder det fra Jørgen Grubbe, da vi kommer til spørgsmålet om "europæisk merværdi" (European added value). Jørgen Grubbe, der er specialkonsulent i Holbæk kommune/Strategi og analyse, har mange års erfaring med EU-projekter. I sidste uge var han i Bruxelles, fordi han som gammel rotte har fået rollen som evaluator. Han er en af dem, der på EUs vegne bedømmer andres projekter.
Anledningen var, at man er nået til den afsluttende runde i evalueringen af en bunke ansøgninger inden for EUs overordnede undervisningsprogram, Livslang Læring Programmet (LLP).
Otte kriterier
Der er otte kriterier, der skal være opfyldt i en ansøgning – hver med en række underpunkter. Nogle er af teknisk karakter, andre handler om, hvordan projektet bidrager til at nå de politiske mål, EU ønsker at nå gennem programmet. Alle er beskrevet i udbudsmaterialet.
Evaluators opgave er så at bedømme dem på en skala fra 0 til 5. Og en ansøgning må ikke få under 3 noget steds. "Bare ét 2-tal er nok til, at hele ansøgningen ryger. Det sker tit. Det er som om nogen af ansøgningerne bliver skrevet i sidste øjeblik, og hvis man f.eks. glemmer et punkt, så er det bare ærgerligt. Der er ingen kære mor".
I andre programmer, som f.eks. energiprogrammet IEE, er ansøgningen et oplæg til forhandling. Men sådan er det ikke under Livslang Læring.
40 points
Det teoretiske maksimum er som nævnt 40 points. "Men det er næsten umuligt", mener Jørgen Grubbe. "Man laver et projekt, fordi man vil ét eller andet, og det jo ikke sikkert, at det, man vil, matcher ansøgningskriterierne 100 procent”.
- Hvad ville du selv skrive som eksempel på "europæisk merværdi" i et undervisningsprojekt?
"Jamen, det ér svært! Jeg ville nok sandsynliggøre, at andre lande kan få glæde af mit projekt, og understrege at det, vi forsøger at opnå i projektet, med stor sandsynlighed vil blive anvendt af andre".
Eller man kunne måske pege på, at der her er tale om landvindinger på et helt nyt område, som også ville kunne nyttiggøres andre steder. Eksempelvis arbejdede jeg på et projekt hos Gorani-befolkningen, et udstødt mindretal i det sydlige Kosovo. Goranierne er klemt, og de erfaringer, vi gjorde dér, ville også være relevante for andre mindretal i en tilsvarende situation - f.eks. de russisktalende mindretal i de baltiske lande, romaer, osv.
Hvem vinder?
Karaktergivningen er afgørende for, om et projekt får støtte. Derfor er der to evaluatorer på en projektansøgning.
Er der en væsentlig forskel i bedømmelsen, skal de to evaluatorer forhandle og nå frem til et fælles resultat. Det gælder, hvis forskellen er under 16 points. Er den større, eller kan de to første ikke blive enige, går ansøgningen videre til en 3. evaluator.
De projekter, der ligger på 40 points eller lige under, kan være rimelig sikre på at gå igennem - men der er undtagelsessituationer. I nogle typer programmer er det projektet som helhed, der går igennem. I andre er det den enkelte partner, der får grønt lys - mens andre kan få rødt. Der findes programmer, hvor bevillingerne er delt op efter lande, så en ansøgning kan gå igennem i land Y på trods af, at den har færre points end en tilsvarende ansøgning i land X.
Der er et særligt problem med projekter, der inkluderer partnere i 3.-lande, dvs. lande, der ikke er med i Livslang Læring programmet.
EUs paraplyprogram for uddannelse på alle niveauer omfatter ikke bare EUs 27 medlemslande, men også Island, Norge, Lichtenstein og kandidatlandende Tyrkiet, Kroatien – plus Schweiz.
Se mere i ZealandDenmarks faktaark her.
"Man skal på den ene side være sikker på, at de tilfører projektet noget, men på den anden side må man på ingen måde være afhængig af denne 3. lands partner.
Ofte bør man nok undlade at nævne denne partner i ansøgningen og så i stedet skrive, at "Hvis vi får lov", så vil vi supergerne have vedkommende med, fordi vedkommende kan bidrage til vort projekt på den og den måde. Men det skal skrives rigtigt, for man afslører jo så, at her er et område, man ikke selv dækker.
Under alle omstændigheder får man en grundig tilbagemelding fra de to evaluatorerne, hvis ens projekt ikke går igennem. Vi vil jo gerne have, de søger igen en anden gang".
|
Gode råd
1. Læs udbudsmaterialet grundigt og gør det, I bliver bedt om. I Livslang Læring programmet står det helt præcist.
2. Find nogle sparringspartnere, du kan støtte dig op ad. Man kunne jo bruge ZealandDenmark kontoret i Bruxelles. Det er lidt en teknisk videnskab at vide, at "dét skal stå dér" i ansøgningen, men en trænet projektperson kan læse igennem i løbet af et par timer.
3. Sørg for at få afklaret så meget som muligt med dine projektpartnere, mens du skriver ansøgningen. Gør du ikke det, risikerer du frustrationer senere hen.
4. Fortæl under punktet om udnyttelse af projektets erfaringer (exploitation), hvordan du selv vil bruge projektets forventede landvindinger. Så man skal gå efter noget, man selv gerne vil ha'. Noget, man brænder for. Noget, man tror på.
5. Tænk på, at teksten skal kunne læses af en person uden forudsætninger. Som evaluator er det f.eks. ikke sikkert, man har faglig indsigt i undervisningsforholdene i fængselsvæsnet. Og evaluatorerne ringer altså ikke for at få en uddybning.
6. Få nogen til at læse ansøgningen igennem i god tid før deadline.
7. Lad være med at indsende ansøgningen i sidste øjeblik.
|
Hvor stor er chancen?
Der er cirka 400 ansøgninger under Livslang Læring programmet denne gang, og sådan som budgettet ser ud, er det næppe mere end ca. 20 procent af ansøgningerne, der går igennem, anslår Jørgen Grubbe. "Men det er jo ikke en lodtrækning, så man skal ville det her og gå efter, at ansøgningen kommer op i feltet med maksimum points".
Han har netop - for Holbæk kommune - indleveret en ansøgning på et område, hvor han ikke er verdensmester (endnu) - nemlig energiprogrammet Intelligent Energy Europe (IEE). Her er succesraten ikke 20, men kun 10 procent.
"Projektet handler om at inddrage virksomheder, organisationer og lokalsamfund i CO2-besparelser. Vi vil lave en 0-energi landsby for at vise, at det kan betale sig, hvis vi ikke bare går efter de offentlige bygninger, men også involverer samfundet uden om. Projektet har 10 partnere fra England til Bulgarien og 2 underleverandører.
Det er et projekt, jeg rigtig gerne vil ha'. Jeg er ikke i stand til at vurdere, om ansøgningen går igennem eller ej. Men i det mindste får jeg en tilbagemelding om et års tid, og så véd jeg, hvor jeg har lavet nogen fadæser. Det er en læringsproces, men der er sindssygt mange penge inden for det energiområde".
- Så du håber, du kommer op i de 10 procent - om ikke denne gang, så næste gang.
"Om det lykkes denne gang kommer fuldstændig an på, om evaluatorerne lige synes, at det er verdens fedeste ide, vi har. - Men jeg vurderer, at vi er tæt på".
